VAR DER SKYBRUD ELLER EJ?

26-04-2019

Mange oplever, at den måde, regnen falder på i dag, har ændret sig i forhold til tidligere. Statistikkerne viser, at det ikke nødvendigvis regner mere om sommeren, men når det regner, er det ofte med større regnmængder over kortere tidsintervaller – altså skybrud. I forhold til oversvømmelser og andre skader fra regnen, er det derfor nødvendigt at kunne dokumentere, om regnen opfylder kravene til et skybrud eller ej. Det er vigtigt for både forsyning, borgere og forsikringsselskaber, og det kan vi nu bidrage til.

Ved hjælp af vejrradardata, tilbyder vi en service, hvor borgerne helt ned på egen matrikel kan se, om der har været skybrud eller ej. Vi har set eksempler på, at den nærmeste regnmåler ikke har registreret et skybrud, da regnen er faldet imellem regnmålerne, men når man så anvender vejrradar, viser det sig, at den regn, der er kommet, alligevel opfylder kravene. Det er vigtig viden, når regningen for skaderne skal fordeles.

Løsningen er tilgængelig med stor succes i Aalborg, hvor borgerne selv kan slå op på www.aalborgvejrradar.dk, taste deres adresse ind, og printe dokumentationen ud. Det er en rigtig god service til borgerne, men også værdifuldt for forsyning og kommune, som får et meget tydeligere billede af, hvornår der har været skybrud.

Flere danske kommuner har allerede en vejrradar stående, og det er derfor mange steder en nem og overskuelig løsning.

Vil du også have 100% styr på skybruddene i din kommune, så kontakt os for at høre mere.

 

 

David Getreuer Jensen

KONTAKT MIG FOR MERE INFO

David Getreuer Jensen

+45 61 33 35 50