Profil med fokus på strategisk planlægning – er det dig?

04-03-2021

test - /Default.aspx?Id=68">HER

Har du erfaring med strategisk planlægning og asset management, og har du lyst til ansvar og udfordringer? Så tilbyder vi en spændende stilling, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens vandsektor.
 
Hos EnviDan har vi højt til loftet og kort til beslutningerne, og er du en person som kan og vil, så vil du trives hos os. Vi har brug for en profil, som forstår at sætte sig ind i kundens behov og rammevilkår, og hjælpe dem på rejsen fra overordnede mål og til konkrete planer i vandsektoren. Vores kunder er både kommuner og forsyningsselskaber, og planerne kan være alt fra asset managementplaner til kommunale sektorplaner, der vedrører vandkredsløbet.
 
I de danske forsyningsselskaber er der et kontinuert fokus på at finde balancen mellem investeringer og drift, så forsyningerne når deres målsætninger på økonomi, bæredygtighed, service til forbrugerne etc. Og vi er med helt fremme i EnviDan, fordi vi i samarbejde med nogle af landets største forsyningsselskaber investerer tid og penge i at udvikle og implementere asset management på et operationelt niveau med udgangspunkt i forsyningens data. Det er her, vi har brug for dig til at rådgive i hele processen fra datainput over analyse til udarbejdelse af projektforslag og investeringsplaner, som sikrer den rette balance i forsyningens mange investeringer.
 
Stil krav- det gør vi!
Vi stiller krav til dit engagement og dit drive, og ønsker os en kollega, som har erfaring med:
  • Implementering af asset management i en organisation, gerne efter ISO55001 / PAS55.
  • Strategisk planlægning f.eks. med investeringsplaner, spildevandsplaner, kommuneplaner, strukturplaner, varmeforsyningsplaner, klimatilpasningsplaner eller lign.
  • At tage ansvar for at forstå kundens behov og rammevilkår, og omsætte overordnede mål til konkrete, operationelle planer (gerne inden for drift og fornyelse af anlæg i vandsektoren).
  • Projektledelse af komplekse opgaver, hvor både overblik og dyb indsigt er nødvendig for at styre projektet igennem sammen med dygtige kolleger.
 
Du skal have en relevant akademisk uddannelse, og må meget gerne have en uddannelse eller være certificeret inden for asset management, men det vigtigste er, at du forstår processen, og brænder for at hjælpe vores kunder med at nå deres mål.
 
Vi investerer i fremtiden – også din!
I EnviDan investerer vi 20% af vores overskud i forskning og udvikling – hvert år, men vi investerer også tid, energi og engagement, og stiller vores viden til rådighed for kunder, samarbejdspartnere og samfund. Vores forskning og udvikling står på skuldrene af EnviDanernes høje faglighed, som er hele fundamentet for vores forretning. Vi har branchens dygtigste medarbejdere, og det er i krydsfeltet mellem faglighed og nysgerrighed, at udviklingen sker – en udvikling og et miljø, som du har mulighed for at blive en aktiv del af.
 
Derfor: Kom og bliv EnviDaner sammen med os!
Når vi siger, vi er EnviDanere, så betyder det noget. Det betyder, at vi har stor medindflydelse og en flad ledelsesstruktur. Det er simpelthen sjovere at være medarbejder i EnviDan, fordi vi har det sjovt sammen, både på arbejde og til sociale arrangementer. Vi har vores eget EnviBand, vores eget adventure race og Danmarks sjoveste EnviDag, men vi har også de nyeste it-værktøjer, et stort kursus- og efteruddannelsesbudget og rekord mange medarbejdere, som deltager i fagrelevante konferencer. Sådan er det, fordi græsset er grønnest, der hvor man vander det, og det er vores tilbud til dig, hvis du kan se dig selv i denne stilling hos EnviDan.
 
Gør en forskel for miljøet sammen med os – kontakt os for at høre mere
Vi leverer bæredygtige helhedsorienterede løsninger for et godt miljø, og hvis du vil med ombord, så send din ansøgning via nedenstående link.
 
For supplerende information om stillingen kontakt venligst Chef for forskning og udvikling Mads Uggerby på +45 42 12 54 72 eller Afdelingschef Christina Søndergaard på +45 24 69 68 34.
 
Ansøgninger behandles fortroligt og løbende, og stillingsopslaget lukkes ned, når den rette kandidat er fundet.
 
Du kan også læse, hvad nogle af vores medarbejdere siger om at arbejde hos EnviDan HER

Når haven ikke længere bliver oversvømmet i regnvejr, når vandløbet er renere, fordi vandet fra renseanlægget renses bedre, når bussen kører på biogas, eller når regningen fra forsyningsselskabet er blevet mindre, så er det fordi, vi i EnviDan har gjort et ordentligt stykke arbejde. Vi arbejder for kommuner, forsyninger og industrier, men vi gør en positiv forskel for alle, også dem som ikke kender os. De borgere, der bor nær søer og årer, har problemer med oversvømmelser, nyder livet med børnene på den nye vandlegeplads eller holder husene varme med biogas; det er dem, der oplever resultaterne af vores arbejde.
Mads  Uggerby

KONTAKT MIG
FOR MERE INFO
OM STILLINGEN

Mads Uggerby

+45 42 12 54 72

Christina Søndergaard

KONTAKT MIG
FOR MERE INFO
OM STILLINGEN
 

Christina Søndergaard

+45 24 69 68 34