Øget omsætning på alle EnviDans markeder

01-12-2021

Miljøvirksomheden EnviDan har leveret et flot resultat i regnskabsåret 2020/2021 på trods af Covid-19. Det viser virksomhedens netop offentliggjorte årsregnskab, hvor der på alle tre hovedmarkeder i Danmark, Norge og Sverige har været en samlet stigning i omsætning på næsten 20% samtidig med, at bundlinjen er styrket markant. Det betyder, at EnviDan føler sig godt rustet til en fremtid i forandring.

”Vi er indtil nu kommet rigtig godt igennem Corona-pandemien, og det er medarbejdernes fortjeneste” fortæller administrerende direktør i EnviDan, Morten Fjerbæk, som er rigtig stolt af, hvordan alle medarbejdere har holdt humøret og produktiviteten oppe i en periode med hjemmearbejde og aflyste sociale arrangementer. ”EnviDanernes engagement kan aflæses direkte i årets resultat, og det, synes jeg, er vigtigt at anerkende,” siger Morten Fjerbæk. ”Lige da Covid-19 lukkede landet ned i foråret 2020, var vi meget bekymrede for, hvordan det skulle gå, men det viste sig heldigvis at være helt ubegrundet. Vores kunder har været meget bevidste om deres ansvar i forhold til at holde samfundet i gang, og det er vi meget taknemmelige for. Så selvom hele det forløbne regnskabsår har været præget af pandemien, ser vores tal overordentligt fornuftige ud, og både kunder og medarbejdere har taget den digitale samarbejdsform til sig, og fået det bedste ud af den.”

EnviDan er klar til mere
Det er ikke kun Corona, som har testet medarbejdernes forandringsparathed i det forgangne regnskabsår. I december 2020 overtog den Europæiske kapitalfond Waterland nemlig aktiemajoriteten i EnviDan, og trådte ind i virksomheden med en ambitiøs vækstplan og et ønske om at gøre EnviDan til en stærk europæisk spiller inden for løsninger til hele vandkredsløbet. ”Vi er

gået ind i EnviDan, fordi vi ser nogle helt unikke muligheder for at bygge en stærk ingeniørvirksomhed, som vokser i dybden i stedet for i bredden” fortæller Managing Director i Waterland, Kaspar Kristiansen, og forklarer, ”Langt de fleste rådgivende ingeniørvirksomheder vokser sig store ved at brede løsningspaletten ud over flere ingeniørfagligheder, som fx infrastruktur, brobyggeri, skoler og offentlige institutioner etc. Det er ikke strategien for EnviDan, hvor vi i stedet har en ambition om at skabe en førende miljøvirksomhed, der fokuserer på ydelser indenfor vandkredsløbet. Det kræver dog to ting: 1. at medarbejderne kan se sig ind i vores mission og 2. at vi kommer i mål med de nødvendige opkøb, der skal bidrage til væksten i EnviDan. Og vi er allerede nået langt i vores først år som ejere, så det lover godt for de kommende år”

Indtil videre ser missionen ud til at lykkes for EnviDan og Waterland. I forbindelse med salget fik en række medarbejdere mulighed for at blive aktionærer i virksomheden, og rigtig mange af dem er nu medaktionærer i EnviDan, hvilket viser, at de har købt ind på den strategi, der er lagt. Det, kombineret med at EnviDan med udgangen af regnskabsåret gennemførte opkøbet af svenske VA Ingenjörerna, gør, at Morten Fjerbæk ser med stor optimisme på fremtiden.

”Med opkøbet af VA Ingenjörerna fik vi 47 nye svenske kolleger, og senest er norske Arealtek med 21 medarbejdere blevet en del af EnviDan. Lægger man dem til vores allerede store engagement i Skandinavien, vil jeg mene, at vi er godt på vej,” slutter Morten Fjerbæk. 

test - /Default.aspx?Id=4726">Årsrapport 2021 | (envidan.dk)

Morten Fjerbæk, adm. direktør i EnviDan på mof@envidan.dk eller +45 40 46 17 18

Kaspar Kristiansen, Managing Director i Waterland på kristiansen@waterland.dk eller +45 21 18 22 44

 

For yderligere information:

Læs EnviDans årsmagasin: Årsrapport 2021 | (envidan.dk)

Morten Fjerbæk, adm. direktør i EnviDan på mof@envidan.dk eller +45 40 46 17 18

Kaspar Kristiansen, Managing Director i Waterland på kristiansen@waterland.dk eller +45 21 18 22 44

 

Morten  Fjerbæk

KONTAKT MIG
FOR MERE INFO

Morten Fjerbæk

+45 40 46 17 18