Nye spændende undersøgelser sætter fokus på uvedkommende vand

13-07-2018

EnviDan har frem mod sommeren gennemført to spændende analyseopgaver for Miljøstyrelsen og DANVA, som sætter fokus på problemstillingerne med uvedkommende vand i spildevandssystemet. De gennemførte undersøgelser viser, at uvedkommende vand i spildevandssystemet er en kompleks størrelse, der stammer fra vidt forskellige kilder, som f.eks. indsivende grundvand i offentlige og private ledninger, men også i høj grad fra vandløb og dræn, der i forbløffende stort omfang er tilsluttet kloakken.

Undersøgelsen, som vi i EnviDan har lavet for Miljøstyrelsen, anslår at mængden af uvedkommende vand på nationalt niveau er i størrelsesorden 150-200 millioner m3/årligt svarende til 25-30 procent af den samlede årsvandmængde på renseanlæggene i Danmark. Det uvedkommende vand i spildevandssystemet kan stamme fra en række forskellige kilder, og hvorvidt det overhovedet er uvedkommende, afhænger bl.a. af kloakeringsprincippet. Vi ved, at en del af det uvedkommende vand stammer fra indsivende grundvand, men det kan også skyldes regnvandsledninger eller drænrør, der ved en fejl er koblet på kloaknettet.

I en netop afsluttet DANVA-undersøgelse, som EnviDan har udarbejdet sammen med Orbicon, har målet været at kvantificere tilledningerne fra markdræn til renseanlæggene i Danmark. Undersøgelsen anvender eksisterende digitale data, til at estimere den årlige tilledte mængde drænvand fra marker til kloaksystemerne, og i projektet afprøves to uafhængige metoder for at kvalificere resultatet. Den ene metode bygger på terræn- og GIS analyser samt estimerede drænbehov og drænafstrømninger, hvoraf markdrænsbidraget estimeres. Den anden metode bygger på en massebalancebetragtning, hvor digitale data fra forsyningsvirksomhederne med udgangspunkt i de håndterede vandmængder på renseanlæggene bruges til at estimere markdrænsbidraget. Resultatet af undersøgelsen er, at omkring 50% af det uvedkommende vand potentielt kan stamme fra markdræn. Dertil skal dog bemærkes, at der er relativt store usikkerheder.
 

 

 

Her er det imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at uvedkommende vand er én årsag ud af mange, som medfører beslutning om at renovere kloakkerne. Og undersøgelserne tyder på, at det er en ganske betydende parameter. Yderligere bemærkes, at strategien for en eventuel indsats mod uvedkommende vand altid skal indrettes efter de lokale forhold. Nogle gange er tætning af kloakledningerne den bedste løsning, som samtidig løser andre problemer med kloakken, andre gange kan det bedre betale sig at opspore ulovlige tilslutninger af dræn og vandløb.


Det starter med et ordentligt beslutningsgrundlag
Man kan altså ikke ud fra en enkelt parameter vurdere, hvorvidt det kan betale sig at renovere sit ledningsnet eller hvilke tiltag, man skal sætte i gang. Det er nødvendigt at bringe en række faktorer i spil, og ikke lade sig begrænse af prædefinerede parametre og vægtninger. Det behov har EnviDan taget højde for i udviklingen af et helt nyt asset management værktøj, som er udviklet i samarbejde med Niras og aktørerne i 3Vand, Aarhus Vand, VandCenter Syd og HOHOR.

Nogle af de parametre, som ofte bør tages med cost-benefit-analyse omkring renoveringsindsatsen er:

  • Ledningsnettets fysiske tilstand, som kan bestemmes via TV-inspektioner eller ved hjælp af machine learning.
  • Den hydrauliske tilstand, baseret på modellering, oversvømmelseskort, borgerhenvendelser etc.
  • Driftsmæssige observationer, så som problemer i den daglige drift eller akutte reparationer
  • Mængder, typer og konsekvenser af uvedkommende vand i ledningsnettet
  • Renseanlægsoplande og recipientforhold
  • Spildevands- og separatkloakeringsplaner samt andre planer for ledningsarbejder i området

Ved at sammenholde de mange data kan Rehab-IT beregne det samlede risikobillede for de forskellige forsyningsområder, og på den baggrund opstille en prioriteret renoveringsrækkefølge baseret på alle relevante fakta. Samtidig kan Rehab-IT bidrage til detailplanlægningen, og anvendes til at beskrive mulige fremtidsscenarier på baggrund af tidligere planlægning og tiltag.


Hvad skal man gøre ved det?
​Uanset årsagen til at det uvedkommende vand har fundet vej til spildevandssystemet, er der store omkostninger forbundet med at transportere og rense de ekstra vandmængder på de danske renseanlæg. Ifølge undersøgelsen, udført for Miljøstyrelsen, er disse dog ikke af en størrelsesorden, der alene kan skabe en god businesscase ved at tætne kloakrørene eller lave andre tiltag udelukkende for at adressere problemet med uvedkommende vand. 

Mads  Uggerby

KONTAKT MIG FOR MERE INFO

Mads Uggerby

+45 42 12 54 72