Er der i virkeligheden meget overløb at spare, hvis forsyningen styrer sit afløbssystem bedre?
Eller er styring bare et buzzword forbeholdt de få?
Det satte Envidaner, Nadia Lund, sig for at finde ud af i sin erhvervspostdoc, som hun laver i samarbejde med seks danske forsyninger, DTU Environment og Envidan.
For at få afklaring på spørgsmålet har Nadia brugt det seneste år på at udvikle et værktøj, der på ganske kort tid og helt automatisk beregner, hvor meget overløb en given forsyning kan spare ved at styre deres afløbssystem.
Værktøjet bygger på resultater fra forsyningernes MIKE URBAN-modeller. I det nuværende setup køres fire års radardata igennem modellen for at forstå, hvordan systemet opfører sig i dag, hvor der sker overløb, og hvor den ledige kapacitet er. Herefter analyserer værktøjet automatisk resultaterne og angiver i form af plots of visuelle GIS-kort, hvor meget forsyningen vil kunne opnå i overløbsreduktion ved at styre forskellige komponenter i afløbssystemet bedre.
Det viste sig, at det faktisk kunne betale sig for de fleste af forsyningerne at styre én eller flere lokationer bedre – og nogle forsyninger kunne endda spare rigtig meget overløb.
Deltagelse af de seks forsyninger Novafos, Odsherred Forsyning, Silkeborg Forsyning, Skanderborg Forsyning, Mariagerfjord Vand og Ikast-Brande Spildevand har været alfa og omega for udviklingen af et brugbart værktøj.
Workshop
Hvordan kan vi udnytte det identificerede potentiale vha. regelbaseret styring?
I marts holdt Nadia sammen med de seks forsyninger en workshop, der markerede, at de nu er færdige med potentialeværktøjet og kan gå videre i arbejdet om, hvordan man kan udnytte det identificerede potentiale vha. regelbaseret styring.
Én ting er at udvikle selve styringsstrategien, men der er også mange aspekter, der afgør, om en forsyning bør implementere styring. Derfor bød workshoppen bl.a. på spændende diskussioner om:
- Hvad gør det nemt eller svært at implementere styring på en given lokation?
Der kan være fysiske omstændigheder, der gør, at det vil blive bøvlet driftsmæssigt at implementere styring i en given lokation. Det kan f.eks. være hvis et nyt spjæld skal placeres i en ledning, der ligger under en gågade eller en travlt befærdet vej. - Hvilke andre barrierer er der mod styring?
Selv når forsyningerne gennem potentialeværktøjet hurtigt og nemt har fået kortlagt, om der fysisk er et potentiale i deres opland, så er der fortsat mange andre ting, der kan stå i vejen for, at en forsyning vælger styring. Det kan f.eks. være manglende samarbejde mellem forsyningens plan- og driftsafdelinger, en generelt manglende viden om styring i forsyningerne, at styring opfattes som risikofyldt og besværligt at drifte, og at mange danske forsyninger har rigtig travlt. - Hvad er den gode proces for implementering af styring?
Det er individuelt fra forsyning til forsyning, men der er forskellige trin, som forsyningen normalt skal gennem. Det inkluderer bl.a. at få udarbejdet en egentlig styringsstrategi, få klarlagt risici og konsekvenser af denne og få igangsat eventuelle måleprogrammer – og så skal styringen selvfølgelig til sidst implementeres i forsyningens SRO-system. Det er derudover vigtigt at forsyningen tidligt i processen inkluderer deres drift i projektet og får gavn af deres viden og erfaringer om systemet.
Næste skridt
Hvilke regelbaserede styringsstrategier kan implementeres i de forskellige oplande for at få udnyttet potentialet?
Nu skal Nadia i gang med at se på, hvordan vi helt specifikt kan styre pumper, spjæld osv. i de seks forsyninger for at reducere overløb. Hun skal også i gang med at se på bl.a. samstyring, dvs. hvordan man bedst muligt styrer det samlede system bestående af både afløbssystem og renseanlæg.
Vil du høre mere om værktøjet og potentialerne eller erhvervspostdoc’en helt generelt? Kontakt Nadia på nedenstående info.
