ET STÆRKT RESULTAT I EN ANDERLEDES TID

Med udgangen af regnskabsåret 19/20 kan vi i EnviDan konstatere, at vi ikke bare har branchens bedste medarbejdere, men også branchens bedste kunder, som sammen med os har ydet en ekstraordinær indsats i miljøets tjeneste i en tid, hvor intet har været, som det plejer. 

Vi startede regnskabsåret med mange spændende projekter i pipelinen, og endnu flere potentielle opgaver at løbe efter. Året har derfor også været karakteriseret ved et intenst fokus på salgsarbejde, hvor vi har lagt os i selen for at tilbyde de bedste løsninger og det stærkeste hold til vores kunder. Det kræver tid og dedikation, og vi er stolte af resultatet. Læs mere om nogle af vores mange nye projekter længere nede på siden.

Ligesom resten af verden, gik vi momentvis i chok i foråret 2020, da samfundet fra den ene dag til den anden lukkede ned. Pludselig var kalenderen tom for møder, og usikkerheden var stor, både hos kunder og medarbejdere. Men inden for få uger oplevede vi en helt fantastisk vilje til at holde hjulene i gang, og vores kunder tog at beundringsværdigt ansvar for at holde projekterne kørende. Projekter, som vores medarbejdere med stort engagement har løst fra hjemmekontoret, kombineret med hjemmeundervisning af børn, endeløse teams-møder og kollegialt samvær på afstand.

Ved udgangen af regnskabsåret kan vi med stor glæde konstatere, at missionen er lykkes. Sammen har vi holdt EnviDan i gang, og resultatet taler sit tydelige sprog. Vi har i år opnået det bedste resultat i EnviDans historie. Et resultat som står på skuldrene af arbejdsindsatsen i alle EnviDans selskaber og afdelinger, og som samtidig betyder, at vi lige nu har en rekordhøj ordrebog. Det lover godt for fremtiden!

Og vi er klar! Vi vil i det kommende år fortsat have øjnene stift rettet mod vores kerneforretning – at levere værdiskabende miljøløsninger til vores kunder i Norge, Sverige og Danmark. Samtidig vil vi i 20/21 fortsætte og styrke vores digitale transformation, med fokus på data science og et løft af vores portal over på Azure-platformen, til gavn for hele forsyningssektoren.

Der er ingen tvivl om, at verden nu mere end nogensinde har behov for nye og bedre miljøløsninger, og her har vi en unik mulighed for at byde ind. Vi har et meget stærkt udviklingssetup, og bidrager med flere spændende udviklingsprojekter til den grønne omstilling. Du kan læse meget mere om vores syn på forskning og udvikling i dette årsmagasin.

I det hele taget håber jeg, at du vil tage dig tid til at kigge ind i livet som EnviDaner, sådan som vi oplevede det specielle år 19/20.

 

Morten Fjerbæk - Adm. Direktør

 

#vigørdetformiljøet  #viholderSkandinavienigang #vigørdetsammen-hverforsig  #vigørdetsammen  #vigørenpositivforskel



ÅRET I TAL

EnviDan Koncernen 2017-2020

 


*Overskudsgrad: Resultat før finansielle poster i % af Nettoomsætning


test - /Default.aspx?Id=3323">læs mere her


FORSKNING OG UDVIKLING SKABER GRUNDLAGET FOR MORGENDAGENS ENVIDAN

 

Når ’plejer’ ikke længere er nok, og når der stilles nye krav til fremtidens løsninger inden for EnviDans fagområder, så er der behov for, at vi gør noget andet end i går, og åbner op for nye muligheder og nye samarbejder. Vi skal investere i forskning og udvikling. Og det gør vi i EnviDan!

Se filmen eller læs mere her

 

 


MANGE NYE PROJEKTER I LØBET AF ÅRET

 

 

#VIGØRDETSAMMEN

Da verden lukkede ned, og Covid-19 fyldte alle medier, hoveder og intranet, oplevede vi et fantastisk sammenhold i EnviDan, hvor medarbejderne ydede en formidabel indsats for at holde hjulene i gang. Sammen med vores kunder løste vi en række spændende projekter i foråret 2020, og det er vi stolte af.

 

 


 

ENVIDAN FYLDER 25 ÅR I 2020


I forbindelse med vores traditionsrige EnviDag, skulle vi i år have fejret EnviDans 25 års jubilæum sammen med alle nuværende EnviDanere, samt nogle af dem, som har tegnet virksomheden i de forgangne 25 år. Sådan gik det desværre ikke, og vi måtte nøjes med at fejre jubilæet med kage på kontorerne. Så vil vi i stedet fejre mærkedagen, når vi forhåbentligt får lov at mødes til EnviDag i 2021.