Stærk faglig vandløbshydrauliker til spændende opgaver

13-07-2017

test - /Default.aspx?Id=68">HER
 

Vil du have Danmarks bedste kolleger, såvel fagligt som socialt? Så bliv en del af vores stærke team inden for natur og vandmiljø!

Hos EnviDan er vi EnviDanere, og det betyder noget. Der betyder, at den pionerånd, der dannede grundlag for opstarten af EnviDan i 1995, stadig betegner vores virksomhed, selvom vi i dag er over 200 medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge. Vores medarbejdere er stadig branchens pionerer; dem som har evne og vilje til at gå nye veje og være firstmovers inden for vores felt.
 
Samtidig går vi nu for alvor ud i Skandinavien, og styrker vores aktiviteter i Norge og Sverige, hvor vi sammen vil skabe den bedste skandinaviske vand-, miljø- og spildevandssektor, fordi vi tror på at videndeling på tværs af landegrænser er en styrke for branchen og giver nye udviklingsmuligheder for vores medarbejdere.
Du bliver en del af et godt fagligt team, med specialister inden for natur og vandløb.
Vi har mange spændende opgaver i pipeline, og derfor søger vi lige nu en dygtig kollega til vores kontor i Silkeborg.
 
Specialist i vandløbs- og vådområdemodellering – med lyst og kompetencer til at arbejde med:
  • Naturgenopretning og klimatilpasning
  • Modellering af afvandingsmæssige konsekvenser ved naturgenopretningsprojekter, herunder vådområde - og vandløbsprojekter
  • Minivådområder og drænsystemer
  • Kapacitetsberegninger i vandløb
  • Hele MIKE-pakken samt VASP
  • GIS- og datahåndtering
  • Vandløbsregulativer
  • Helhedsorienteret klimatilpasning hvor hele vandkredsløbet tages i betragtning
  • Modellering af afløbs- og regnvandssystemer 
Vil du præge miljøsektoren i Danmark, og kan du tænke ud af rammerne?
Vi tør godt gå forrest og udfordre de traditionelle miljøløsninger og vi vil gerne gå sammen med dig, hvis du er handlekraftig og har lyst til at være med til at udvikle EnviDan. Hos os får du mulighed for at have indflydelse på dine egne opgaver, og være med til at løse vores mange spændende opgaver for de danske kommuner og forsyninger. Vi er med helt fremme, når det gælder innovation inden for vores fagområder, og vi har afsat tid og midler til udvikling. Derfor reinvesterer vi 20 % af overskuddet i udvikling af nye løsninger og teknologier i tæt samarbejde med de danske forsyninger og kommuner. Innovation er sjovt og udfordrende for vores medarbejdere, og så er det en integreret del at de løsninger vi tilbyder vores kunder, og en del af det vi tilbyder dig som medarbejder hos EnviDan. Hos os er dine input med til at skabe den videre udvikling.
 
Gør en forskel for miljøet sammen med os – kontakt os for at høre mere
Vi leverer bæredygtige helhedsorienterede løsninger for et godt miljø, og hvis du vil med ombord, så send din ansøgning til Helle Jegsen på hej@envidan.dk
 
For supplerende information om stillingen kontakt venligst teamleder Esben Kristensen på 60 23 83 65 eller eak@envidan.dk 
 
Ansøgninger behandles fortroligt og løbende, og stillingsopslaget lukkes ned, når den rette kandidat er fundet.
 
Du kan også læse, hvad nogle af vores medarbejdere siger om at arbejde hos EnviDan HER
 
Esben Astrup  Kristensen

KONTAKT MIG
FOR MERE INFO

Esben Astrup Kristensen

+45 60 23 83 65

Helle  Jegsen

SEND MIG
DIN ANSØGNING
 

Helle Jegsen

+45 27 15 37 94