Her er du: Nyheder/Nyhedsbrev/Nyheder EnviDan

English Norwegian Swedish
Bookmark and Share


01-05-2017
Stærk profil styrker salgsindsatsen hos EnviDan

Den 1. maj 2017 starter Erland B. Rasmussen som Salgs- og Internationaliseringsdirektør i EnviDan, hvor Erland skal være med til at strukturere og optimere arbejdet med at udvikle EnviDan som en moderne rådgivningsvirksomhed.

Erland skal bidrage til EnviDans fortsatte udvikling, ved at holde et skarpt fokus på EnviDans kunder, og herunder stå i spidsen for at systematisere salgsindsatsen, optimere salgsprocedurer og i det hele taget være med til sikre, at kunderne fortsat er omdrejningspunktet for udviklingen i EnviDan.
Erland kommer fra en stilling hos DHI, hvor han har bevæget sig i krydsfeltet mellem rådgivnings- og softwareløsninger og har arbejdet med at udbrede DHI’s softwareløsninger ud over landets grænser. Dette vil også blive Erlands opgave i EnviDan, hvor han med sin store erfaring skal være med til at udarbejde og implementere EnviDans internationaliseringsstrategi og sikre, at EnviDans software kan bringes uden for landets grænser – i første omgang i Norge og Sverige.
 
Erland har i over 30 år arbejdet med rådgivning og softwareudvikling inden for den globale vandsektor, med professionalisering af software og salg som centrale elementer. Erland er uddannet civilingeniør fra DTU på Institut for Strømningsmekanik og Vandbygning.

  Tilbage
EnviDan

EnviDan nyhedsbreve

Læs vores nyhedsbreve her