Danmarks største cirkulære procestank

Udbygningen af det store industrielle renseanlæg i Videbæk er et betagende byggeri, og ikke mindst set fra oven, er opførelsen af Danmarks største cirkulære procestank et imponerende syn.

Arlas renseanlæg i Videbæk renser spildevand fra 3 mejerivirksomheder i og omkring Videbæk, der alle leverer mejerispildevand til anlægget.

EnviDan har i konsortium med Jacobsen & Blindkilde stået for bygningen af den 4. procestank på anlægget. Tanken er med sine 52 m i diameter Danmarks største cirkulære procestank. Med den nye tank kan renseanlægget præstere et procesvolumen på i alt 50.000 m3

Samtidig med opførelsen af den nye procestank udvides 

 

Klik på billedet herunder, for at se det i fuld størrelse.

klaringstanksfunktionen med en ekstra klaringstank, og det hele styres med avanceret online måleudstyr, som holder styr på koncentrationerne i tankene og tilløb med ammonium-/nitratsensorer og TOC-analysatorer.

EnviDan var også involveret i etablering af 1. etape af det eksisterende anlæg, som blev opført i 2006.

Nr. Vium Mejeri Renseanlæg renser mejerispildevandet til ekstremt lave rensegrader, og er med den nye procestank gearet til at møde fremtidens behov for spildevandsrensning fra de tre mejerivirksomheder.

Vil du også fremtidssikre dit anlæg, så står vi klar til at give et kvalificeret bud på en skræddersyet, gennemtænkt og fremtidssikret løsning.

 

Jens  Albrechtsen

KONTAKT MIG
FOR MERE INFO
 

Jens Albrechtsen

+45 40 53 28 06